Hej!

Vi er sådan nogle typer, der ELSKER at få en god idé og rykke på den lige med det samme. 

Idéen til Drillepind kom pilende hen over aftensmaden og vi løb med den. Vi kunne slet ikke lade være. Så nu har vi skabt vores eget forlag Charleys Mor. Vi har håndplukket alt fra samarbejdspartnere til materialer således at det hele bliver så godt som overhovedet muligt - og lige præcis sådan som vi gerne vil have det. 

Drillepind-universet er skabt ud fra et kæmpe drive og et massivt ønske om at få børn til at udnytte deres eget potentiale på en ny og sjovere måde. I vores liv sammen har vi altid mødtes omkring humor og det at dyrke det positive i livet. Og ikke mindst forfølge det. Vi elsker sprudlende idérigdom! Vi hepper på børn, der tør være sig selv og som får lov til at følge deres lyst. Vi vil væk fra alt, der smager af facitlister og vanetænkning. Vores børne-univers er udviklet netop med tanke herpå, og vi slår her et slag for at få leg og nysgerrighed ind i læring. 

Rigtig hjerteligt velkommen til vores lille univers.

Tobias Dybvad og Marie Stegger Schmidt. Fotokreditering: Seth Nicolas
Fotokreditering: Seth Nicolas

Charleys Mor & Charleys Far

Charleys Mor er Marie Stegger Schmidt. Hun har arbejdet som sygeplejerske i ind- og udland bl.a. på intensiv afdelinger. Marie har engang spillet saxofon og har i mange år haft en drøm om at skrive børnebøger.

Charleys Far er Tobias Dybvad. Han er komiker og producent. Tobias kan lave en fantastisk millionbøf og elsker at gå i hættetrøjer.

Følg iværksætter eventyret på:

Pressemateriale

Download billede i JPG
- Download logo i SVG
- Presse: annette@wigandt.com